Hjortdal Ungdoms- og Idrætsforening

• Fodbold
• Mountainbike
• Crossfitness

Hjortdal Ungdoms- og Idrætsforening er grundlagt i 1932, og er traditionelt bygget op omkring boldsporten, men har de seneste år tilbudt mountainbiking for både herrer, damer og børn/unge.

Idrætsforeningen er primus motor på flere af lokalområdets traditionsrige fester.

Du finder HUI’s hjemmeside her: www.hui-hjortdal.dk

Hjortdal fælleshave

Efter at vi har fået renoveret det gamle skolekøkken er vi nu gået i gang med arealet uden for køkkenet. Der er allerede plantet frugttræer og -buske, og der bliver lagt lidt flere flise, lavet stier og opsat udekøkken. Tanken er at beboere og gæster kan bruge bænke og bålsted og køkken til fælles spisninger og udendørs hygge.

Navnet stammer rimeligvis fra ældre danske ord som sole for salt fiskeafkog hentyder da til lugt og bærrenes stærke smag. Er også blevet kaldt gigtbær, fordi det blev anvendt mod gigt, eller kaldt olbær eller ølbær.

Bærrene kan anvendes til vin, saft og syltetøj. Solbær sat på brændevin regnedes for en finere snaps end den almindeligt klare dram. Man hælder blot brændevin på en flaske, der er halvfuld af solbær. Solbærsnaps eller -rom kunne kvinder også være "bekendt" at drikke.  

Tidligere blev bladene brugt til te, eller røget som tobak. Blade plukket lige efter løvspring kunne bruges i te eller ølafkog mod gigt, hoste og åndenød. Bærrene skulle være både rensende, urindrivende, smertestillende, god mod halsbetændelse, kighoste. Og solbærbrændevin var god hvis man frøs eller havde ondt i maven.

Blev også tidligere kaldt hatbær - efter den lille grønne hat, klintebær og harebær.

Jordbær er også brugt i slang: jordbærtud - for en rød næse. Knasterne i træet kaldte tømreren for jordbær, og til søs var det slang for de røde fendere.

Tidligere plukkede man vilde jordbær: lykken var at finde en god jordbærplet i  skoven, hvor man kunne trække jordbær på strå - en levende kæde af kys.

Intet slår friske jordbær med fløde eller mælk og sukker, men efter vi fik jordbær i haverne bruges de også til syltetøj, sirup, i is, til kager - eller måske med chokoladeovertræk.

Jordbærbladene kan tørres og drikkes som te, og under 1. verdenskrig blev det også brugt som tobak. 

Der kan også laves vinafkog, det skulle efter sigende være godt mod sidesting og nyresten, feber, svagt hjerte og sågar lindre og forlænge spedalskes liv. 

Jordbærvand kan fjerne fregner, rense skinnebenssår, hjælpe et forbrændt ansigt og bruges til tandbørstning.

Stikkelsbær hedder det efter de stikkende torne. Blev kaldt Låddenbær i Vendsyssel. Blev også kaldt Sønderøkse kål, fordi der engang var mangel på kål på Øland, og så begyndte indbyggerne at koge suppe på stikkelsbærbladene. Stikkelsbær er også slang for en bajersk øl - og stikkelsbærben for blege og stærkt behårede mandeben.

Bærrene kan spises rå, men også anvendes til grød, gelé eller syltetøj, som passer godt til pandekager og æbleskiver. Saft af bærrene kan drikkes rå eller gæres til vin.

Stikkelsbærvin siges at være den mest velsmagende af al frugtvin.

Stikkelsbær fik førhen skyld for meget: spiste man dem rå kunne man få lus i maven, fnat, kræft og regnvåde bær kunne gøre børn syge. Men de har dog også ry for at helbrede malaria, hvis man koger dem med i suppen, kan bruges mod feber, tandbylder og skørbug. Bladene har også været brugt som tobak. 

Poder man roser på en stikkelsbærbusk siges den at få sorte blomster.

Og på Lolland mente man at man bør ikke lukke bierne ud, før stikkelsbærbuskene blomstrer.

Også kaldet Abild. Abildgård for æblehave. Skovens æbler blev kaldt suræble, kratæble, svineæble. Blomsterresten og kernehuset blev kaldt fis. På trods af dette har æbler altid været tegn på frugtbarhed og kundskab. Under Dronning Margrethe d. 1. påbydes bønderne at plante 6 æbletræer om året. Æbletræer kan podes og der er uendeligt mange sorter.

Æbler spises rå, bages, bruges til mos og most, vin, eddike og syltes til gelé. I æbleskiver, tærter, kager og som pålæg. I madlavning og til tørring. Træet er godt til træskærearbejde, til stokke, møbler og skeer.

Bladene og æbleskrællerne blev brugt til te under 2. verdenskrig, og som så meget andet til tobak. Det er god skik at efterlade lidt æbler på træet når man plukker - og man må aldrig plukke æbler i nordenvind. Kan man skrælle et æble i én lang skræl, får man snart en ny kjole.

Æbler kan afhjælpe nærmest hvad som helst: malaria, tandpine, rygsmerter, vorter, feber, gigt, sot, kræft.... Listen er uendelig. Æbler og æbletræer tillægges magisk værdi, jordemoderen hentede de nyfødte børn under æbletræet - eller det var i hvert fald det, børn blev fortalt. Æblet er også et elskovsmiddel, og kan bruges til at forhekse nogen til kærlighed. "I tusindår var dette folkets tro - om æblet, i hvis saft, hin kraft skal bo."